Hjælpen

Standard

Jeg vil ikke hænge mig i så mange detaljer af min svære tid, det er ikke en selvbiografi jeg skriver, men i er velkommen til at spørge ind til det, jeg svarer gerne.

Jeg kom væk fra jobbet som ung pige i huset. Men inden da havde jeg med egne øjne set hvad det gør ved en, at ligge sit liv fra sig, det var hos hende jeg fik lidt mod til at gøre op med min fortid.

Efter nogen år hvor jeg flakkede rundt på må og få, stadig med min bagage tungt lastet, flyttede jeg sammen med, for mig at se, en sød fyr. Vi legede den gode leg, Hus og hjem og fik en hverdag stablet på benene, indtil han en dag viste sit sande ansigt og slog mig, forholdet udviklede sig meget voldeligt men jeg hang ved, angst for at miste og angst for være alene.
En dag kom han hjem og var blevet trynet på jobbet, han flippede ud over at maden ikke var god nok og da jeg ville løbe på toilettet inden han fik fat i mig, nåede han mig alligevel og han tog kvælertag på mig op ad væggen imens han voldtog mig.
Men jeg blev. Og han var længe meget rolig og ulykkelig over episoden.

7 uger efter gik det galt igen, jeg nåede ikke ud af huset inden han kom hjem en fredag, fuld efter fyraften.
Han troede fejlagtig at jeg ville forlade ham og begyndte at kaste rundt med mig, huset var smadret og telefonledningen skåret over, da han skred låste han mig inde. Jeg måtte kravle ud af vinduet og over til naboen. Som slemt chokeret ringede efter en ambulance. Da vi skulle til at kører,  kom en kammerat til min samlever ind i ambulancen og fortalte stærkt oprevet at min samleverske var kørt galt. Og han blev endnu mere chokket over at se mig stærkt forslået og med brækkede ribben, så god var jeg til at skjule det grimme og vise det pæne. Ingen vidste hvad der var sket i vores hjem.

På sygehuset fandt de ud af at jeg var gravid, det var sket under voldtægten, det absurde i det, var jo at jeg klyngede mig til det barn der voksede i mig, for mig blev det et fokuspunkt af lykke.
Jeg var 19 år.

 

 

Advertisements

4 responses »

  1. Den pæne pige hænger ved endnu, du følte vel sagtens at det var dig der var noget galt med og angsten for at blive svigtet endnu engang gjorde dig formodentlig blind over de overgreb/raserianfald der blev dig til del?

  2. Det er en meget hudløs og rå læsning, at kigge med over din virtuelle skulder her.

    Jeg læser med, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal kommentere på din historie.

    KH Maria

    • Kære Maria
      Bare det at du læser med er vigtigt, jeg tror på at jeg kan gøre en forskel, at i skal kende min historie er blot en indgang til det jeg har lært hen ad vejen… Jeg vil gerne dele ud af det, og selvom jeg mener, at det langt hen ad vejen, er en selv der skal kæmpe sine kampe, skader det ikke at finde mod til at kæmpe dem igennem det andre har lært.

      • Ja, man kan jo altid bruge andres erfaringer, uanset hvor milevidt de er fra ens egne. I bund og grund handler det vel om livserfaring, og den får vi forhåbentligvis alle efterhånden. Det er bare ikke alle der evner at handle på den, som jeg jo tydeligt fornemmer at du gør.
        Jeg tror bestemt også du kan gøre en forskel.

        Ha en rigtig god weekend 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s