Grænsen imellem kærlighed og overgreb???

Standard

Meningen med at tage brudstykker af min historie med er jo ikke at i skal synes det er ihh og åhh så synd for mig, det handler om for mig at i skal forstå mine bevægegrunde og se en ide i at jeg handler som jeg gør i dag.

Jeg måtte ikke bo hjemme hos min mor og stedfar hvis jeg var gravid, og efter 1½ uges pressen på  fra min mor, valgte jeg at få en abort, ikke at jeg ville det, for den lille spire af livskraft der voksede i mig, lærte mig en anden side af mig selv at kende, pludselig var det ikke kun mig der skulle overleve i dette liv…
Men angsten for at stå helt alene og .. ubeskyttet var stadig større end lysten til at kæmpe for det der var mig kært, jeg var afhængig af bare den mindste lille bitte smule omsorg, og der var virkelig ikke meget at komme efter.

Efter aborten arbejdede jeg i et stykke tid, og begyndte så på noget uddannelse, hvor jeg mødte venner der var der for mig, jeg mødte og faren til mit ældste barn, og vi havde det egentlig godt, han var yngre end mig og jeg kunne styre ham. Det var vist det væsentlige i vores relation, at jeg havde overhånden og at han ikke kunne sårer mig.

Da jeg måtte droppe min uddannelse og starte en ny på revalidering, skete der noget imellem os, vi forsvandt fra hinanden og jeg anede ikke hvordan jeg samlede op på det, den ældste blev født da jeg var 22 år – da havde vi været sammen i 2½ år, men heller ikke det ændrede på noget.
Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle begå mig som mor, jeg ville ikke svigte mit barn men var ikke i stand til at skelne imellem kærlighed og overgreb, og da jeg så valgte at trække mig væk som mor, for ikke at gøre barnet fortræd, måtte min kæreste træde til, jeg havde nemlig hørt at misbrugte tit ender med at misbruge selv, og det ville jeg ikke, jeg vidste ikke hvor grænsen gik imellem kærlighed og overgreb.
Så jeg holdte afstand, indtil kæresten fik nok, og vi fik snakket sammen for første gang i vores forhold, og jeg fik fortalt hvad der var sket mig som barn. Det første der skete var at jeg fik en psykolog, og fik anmeldt det til politiet.

Jeg vil altid være min x kæreste taknemmelig for det spark i røven han gav mig.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s